vildedyrssundhed.dkVildtsygdomme

Vaskebjørnens spoleorm

Vaskebjørne kan have spolormen Baylisascaris procyonis i tarmen, der kan smitte til hunde og mennesker (zoonose). B. procyonis findes især hos vaskebjørne i USA, men er også påvist i europæiske lande. I Danmark er den påvist hos vaskebjørne i dyrehaver og zoologiske haver, men også i to vaskebjørne, der er fundet døde i den danske natur.

B. procyonis lever i tyndtarmen hos vaskebjørnen (hovedvært) og udskiller æg med afføringen, der så kan optages af en ny vært (unge vaskebjørne) eller optages af en såkaldt paratænisk vært f.eks. gnavere, fugle eller mennesker! Parasitten smitter i nogle tilfælde også hunde, som så vil udskille parasitæg i afføringen. Disse æg er vanskelige at skelne fra andre spolorm-æg ved parasitologisk undersøgelse og diagnosen er vanskelig at stille.

Hos vaskebjørne (og hunde) ses sjældent tegn på sygdom. Ved smitte til mennesker kan larverne vandre gennem organer og væv, herunder hjernen, hvor de kan forvolde stor skade med symptomer som lammelser, svimmelhed, kramper m.m.

For at forebygge smitte bør personer, der håndterer vaskebjørne og deres afføring bære beskyttelsestøj (såsom handsker, mundbind og støvler). Dyrlæger og andre, som i forbindelse med deres arbejde håndterer afføring fra dyr, bør også udvise forsigtighed.

B. procyonis hos vaskebjørne og hunde kan behandles med en ormekur, men hos paratæniske værter findes der ingen kendt effektiv terapi. Opdages sygdommen tidligt, kan udviklingen i nogle tilfælde dog bremses, men sygdommen kan have dødelig udgang.