Skab (Sarcoptes skab)

Skab skyldes en gravemide, kaldet skabmiden.

Miden graver gange i overhuden, hvor den lægger sine æg. Her udvikles larver, som borer sig ud til hudens overflade, hvor de bliver til voksne mider. Skab smitter ved direkte kontakt. Skab ses oftest hos ræve og hunde, men kan også smitte til andre dyr inklusive mennesker. Skabmiden forvolder en voldsom kløe i overhuden, især på den nederste del af kroppen, lemmerne og poterne og på tyndhårede steder på kroppen i øvrigt. Man skal undgå direkte kontakt med dyr, som er mistænkt for skab. Ved mistanke om skab bør hele ræven eller eventuelt kun huden indsendes til undersøgelse på DTU Veterinærinstituttet.