Rævens dværgbændelorm (Echinococcus multilocularis)
Rævens dværgbændelorm er en lille bændelorm (ca. 2-5 mm, 4-5 led), som behøver to værter for at gennemføre sin livscyklus: Et rovdyr og en gnaver.
Det voksne, kønsmodne stadium findes i tyndtarmen hos især ræve (hovedvært). En række arter kan bære dværgbændelormen. Det er især ræve, som kan udgøre en smitterisiko, men parasitten er også fundet i mårhunde i Danmark. Hunde og katte er også beskrevet som mulige værtsdyr, men katte menes ikke at udgøre en væsentlig smittekilde for mennesker. Den største risikofaktor for smitte med rævens dværgbændelorm er for personer med hund og kontakt til rovdyr – altså jægere.
Rævens dværgbændelorm
Rævens dværgbændelorm (Echinococcus multilocularis) er en meget lille bændelorm (ca. 1-5 mm), som behøver to værter for at gennemføre sin livscyklus: Et rovdyr og en gnaver. Det voksne, kønsmodne stadium, som producerer æg, findes i tyndtarmen hos især ræve (hovedvært) mens gnavere (mellemvært) huser et larvestadie (forstadie til den voksne orm), som i mellemværter danner cyster i leveren. Hovedværten smittes ved at æde inficerede smågnavere. Det er især ræve, som kan udgøre en smitterisiko, men parasitten er også fundet i mårhunde i Danmark. Hunde og katte er også beskrevet som mulige hovedværter, men katte menes dog ikke at udgøre en væsentlig smittekilde for mennesker.
Den største risiko for smitte med rævens dværgbændelorm er for personer med hund og kontakt til rovdyr – altså jægere.
Dværgbændelormen er farlig fordi den i mennesker opfører sig ligesom i dens naturlige mellemværter. Mennesker smittes ved at indtage dværgbændelormens æg, som indeholder et tidligt larvestadie, der i leveren giver ophav til en cyste, som over en årrække kan vokse sig meget stor og forgrene sig i levervævet og ud i andre væv. Denne proces er formodentlig meget langsom, fordi mennesket er en unaturlig mellemvært for parasitten. Der kan således gå 5-15 år, før et menneske udviser symptomer på en infektion. Henvendelse til læge sker således ofte først ved symptomer på leverpåvirkning. Behandles infektionen ikke er den potentielt dødelig.
Dværgbændelorm kan ikke smitte fra menneske til menneske, idet den ikke kan blive kønsmoden og derved udskille de smittefarlige æg i menneskets afføring. Smitten breder sig i stedet via afføring fra ræve og andre vilde dyr, der f.eks. er indvandret sydfra; eller smitten introduceres i nye områder gennem rejseaktivitet (transport af smittede hunde). Det er vigtigt at huske, at æggene er smittefarlige i samme øjeblik de deponeres med hovedværtens afføring.
Udbredelsen af dværgbændelormen i Danmark overvåges ikke løbende men kun i afgrænsede forsknings-/overvågningsprojekter. I 1997-2002 fandt man således, at 3 ræve (0,3 %) fra Københavnsområdet ud af i alt 1040 undersøgte ræve fra hele Danmark var smittede med dværgbændelormen. Under en aktiv overvågning i 2012–2015 blev 1073 ræve fra hele Danmark og 272 mårhunde fra Jylland undersøgt. I alt var 19 ræve fra området ved Højer og Grindsted samt to mårhunde fra Højer positive. På tværs af alle fire år var i gennemsnit 28,5% af rævene i Højer positive hvert år. Positive ræve blev kun fundet i Grindsted i 2013 og 2014 og i gennemsnit var 5,4% af rævene positive. En opfølgende aktiv undersøgelse i 2018 af 203 ræve fra hele landet viste, at en ræv fra Agerbæk-området nær Grindsted i Sydvestjylland var positiv. Samlet set antager vi således, at forekomsten af dværgbændelorm er lokalt forekommende i det sydlige Jylland med særlig høj forekomst i Højer.
Den generelle risiko for at blive smittet i Danmark anses i øjeblikket for at være meget lille, men flere andre lande i Europa har rapporteret om stigende forekomst og udbredelse af parasitten. I flere central- og østeuropæiske lande forekommer parasitten således hos op mod halvdelen af de vilde ræve. Det er forventeligt, at den danske smitterisiko også vil stige med tiden og brede sig til andre dele af landet. I Danmark er der dog endnu ikke påvist tilfælde af ekinokokkose hos mennesker, hvor smitten vides erhvervet i Danmark (https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/e/ekinokokkose).
Ved mistanke om infektion med dværgbændelorm bør hele dyret indsendes til undersøgelse på DTU Veterinærinstituttet.
Generelle forholdsregler til forebyggelse af smitte med dværgbændelorm til mennesker
1. Vask hænderne hvis du har været i direkte kontakt med ræv, mårhund og andre rovdyr herunder hunde.
2. Hvis du er jæger især i Sønderjylland, anbefales håndtering af ræve med maske og handsker, da æg fra dværgbændelorm i teorien kan findes i rævens pels.
3. Hunde, der har været i kontakt med ræve eller rævens ekskrementer, bør vaskes med vand og sæbe for at mindske risikoen for, at der ikke sidder æg fra parasitten i pelsen.
4. Undgå så vidt muligt, at hunde æder mus og andre gnavere, der kan være mellemværter.
5. Undgå fysisk kontakt med vilde ræve.
6. Hunde, der færdes frit i naturen (herunder jagthunde) eller har en særlig forkærlighed for at æde smågnavere bør undersøges for bændelorm eller ormebehandles regelmæssigt. Dette gælder især for de områder, hvor der er fundet en relativt høj forekomst af dværgbændelorm dvs. i Syd- og Sønderjylland.
7. Få altid din hund undersøgt/behandlet for bændelorm efter rejser til områder, hvor rævens dværgbændelorm er hyppigt forekommende fx Central- og Østeuropa.
8. Overdæk børnenes sandkasse så forurening med afføring fra ræve og kæledyr forhindres. Det vil dog først og fremmest være katte og ikke ræve som benytter sandkassen.
9. Afføring fra hunde bør opsamles og destrueres. Undgå at afføringen ender i komposten!
10. Vask bær, urter, nedfalden frugt og svampe, inden du spiser dem. Rådet gælder også grøntsager, der har været i kontakt med jord.
11. Varmebehandling af fødevarer ved temperaturer over 60C forhindrer smitte.
12. Vask hænder når du har lavet havearbejde – smitten kan overføres med jord.
Se i øvrigt Fødevarestyrelsen retningslinjer vedrørende smitteforebyggelse.