Harepest/tularæmi
Harepest skyldes infektion med bakterien Francisella tularensis. Der er høj dødelighed hos inficerede harer og gnavere, og bakterien kan også være årsag til alvorlig sygdom hos mennesker.
Den almindeligste infektionsvej for mennesker og dyr er formodentlig inficerede myg eller flåter. Smitte kan også ske ved direkte kontakt med inficerede dyr, eller ved at indtage inficeret kød eller vand. Harepest ses primært hos harer og forskellige arter af vilde gnavere. Dødeligheden blandt gnavere som smittes er meget høj, men harer kan få mere kroniske infektioner, og undersøgelser fra Sverige tyder på, at bævere kan være raske smittebærere af sygdommen.
Sygdommen kan forårsage hvidlige pletter/bylder i lever, milt eller lunger og/eller forstørret milt. Sygdomstilfælde hos danskere er sjældne, men i de seneste år har mennesker på Fur, på Bornholm og i Nordsjælland haft harepest efter, at de er blevet bidt af en flåt eller en hare. Sygdommen er påvist i danske harer, men man ved ikke, hvor udbredt infektionen er. Formodentlig er sygdommen underdiagnosticeret. I både Norge, Sverige og Finland er harepest velkendt, især blandt jægere.
For at undgå infektion, bør der udvises forsigtighed ved kontakt med syge eller dødfundne gnavere og harer. Jægere eller andre som færdes meget i naturen bør beskytte sig mod bid fra myg og flåter. Hvis der er hvidlige pletter/bylder i lever, milt eller lunger på nedlagte harer bør flåningen afbrydes og kadaveret håndteres med forsigtighed. Hele dyret bør indsendes til DTU Veterinærinstituttet for at få diagnosen bekræftet.
I 2012 er der I Sverige fundet harepest i næsten 30% af de undersøgte harer.