vildedyrssundhed.dkFor jægere

Anatomi og fysiologi

Anatomi og fysiologi

Brysthulens organer

Hos pattedyrene formes brysthulen af brysthvirvler, ribben og brystbenet, samt af mellemgulvet ind til bughulen. Brysthulen opdeles af brystskillevæggen i en højre og en venstre side hvori lungerne er beliggende. Hjertet ligger i en hjertesæk i brystskillevæggen. Spiserøret samt kar og nerver til og fra bughulen løber i brystskillevæggen. Fortil ligger brislen, luftrøret og kar- og nerveforbindelserne mellem hjertet og halsen.

Ved åndedræt hos pattedyr øges brysthulens volumen ved hævning af ribbenene under samtidig sænkning af mellemgulvet, og der skabes undertryk, så luft kan strømme ind i lungerne. Brysthule og organer er beklædt med en tynd, glat hinde, lungehinden, der sikrer bevægelse af lungerne i forhold til brystkassen under åndedrættet.

Hos fugle er bryst- og bughulen sammenhængende, da der ikke findes et mellemgulv. Ved indånding hos fugle sænkes brystbenet for på den måde at fremkalde et undertryk i kropshulen, og luften kan dermed strømme ind i lunger og luftsække

Bughulens organer

Hos pattedyr er bughulen afgrænset fortil af mellemgulvet, bagtil af bækkenet og på siderne af bugvæggen og i dette hulrum ligger mave-tarmkanalen, lever, bugspytkirtel, milt, nyrer, binyrer og urinveje, samt indre kønsorganer. Bughulen er beklædt med en tynd hinde – bughinden- der omslutter de enkelte organer og derved sikrer, at de kan forskydes mellem hinanden ved for eksempel mavesækkens og tarmens bevægelser.

Hos fugle ses ikke en tilsvarende opdeling, men alle organer findes i samme kropshule.

Lymfesystemet

Lymfesystemet bringer overskud af væske, lymfe, fra væv og organer til blodet. Indskudt i karsystemet er lymfeknuder, som renser lymfen for fremmedlegemer, fx bakterier og virus. Med lymfen transporteres også udskilte stoffer som små proteiner og affaldsstoffer fra cellerne samt døde celler og fremmedlegemer, fx bakterier og virus, hvis sådanne er trængt ind i vævet.

I lymfebanen findes der lymfeknuder, som er fra få millimeter til 1-2 cm store, bønneformede, indkapslede organer. Knuderne kan opfange fremmede partikler som fx bakterier og virus, hvorved lymfen renses ved hjælp af de hvide blodlegemer, som lymfeknuden er fyldt af – det er en vigtig del af dyrets immunforsvar mod fremmede stoffer. Hvis mikroberne er meget aggressive, kan der ses en betændelsesreaktion i de regionale lymfeknuder, som forstørres og bliver hårde.

Fugle har ikke egentlige lymfeknuder men et afrundet hult organ (Bursa fabricii) placeret ovenfor endetarmen. Organet har stor betydning for fuglenes immunforsvar (antistofdannelse).